Strøm Festival – nye platforme for kulturoplevelser

Kort fortalt  Hvert år i sensommeren indtages København af elektroniske vibes, når Strøm Festivalen rammer byen. Strøm er ikke en festival som alle andre og specielt ét af festivalens særpræg er netop grunden til, den optræder i Zonen for madkulturs best practice-katalog. For Strøm Festivalen, der startede i 2009, er det blevet til en tradition at kick-starte festivaldagene med DJ’s i metroen. Dermed viser festivalen vejen frem og giver inspiration til, hvordan man kan inddrage nye platforme for kulturoplevelser.

Resultater Med sin alternative tilgang, overraskende tiltag og et massivt musikprogram har det generelt lykkedes festivalen at få stor tilslutning. Helt specifik har koncerterne i metroen indledt festivalen på en hidtil uset måde.

Passion og mission Passionen for den elektroniske musikundergrund er helt grundlæggende for festivalens virke. Kombineret med festivalens erklærede mission om at vække gæsternes nysgerrighed, udvide horisonter og give dem modet til at springe ud i nye ting, nye steder gennem mødet med nye mennesker er fundamentet for at tænke ud af boksen i forhold til musikoplevelsen lagt.

Musik For at sætte gang i festivalen fik fire DJs til opgave at indlede Strøm Festival 2009 i metroen. De fik tildelt hver deres metrostrækning, 4 forskellige bydele, at sætte musik til. Ved hjælp af de skiftende landskaber og den forvandling turen med metroen illustrerer, fik hver DJ dermed skabt hver deres rejsefortælling.

Værtskab En vært ved en musikoplevelse skal i grunden have de samme egenskaber, som en vært ved en måltidsoplevelse. For at give den mest optimale musikoplevelse i metroen er de forskellige DJs placeret i øjenhøjde med gæsterne, kun adskilt af pulten.

Oplevelser Det ekstraordinære ved musikoplevelsen er dens placering i metroen. Ved at give musikerne den udfordring at skabe forbindelsen mellem metroen og Københavns konstant skiftende omgivelser går eventen fra at være koncert til at blive en totaloplevelse. Den musikalske fortolkning i undergrunden giver dermed gæsterne en mulighed for at få en oplevelse ud over det sædvanlige.

Fotos

Adam Garff og Marcus McNair

Links

www.stromcph.dk

www.aok.dk/natteliv/trans-metro-express-kickstarter-stroem-festivalen#what:Natteliv

www.facebook.com/stromcph.dk

Zonen for madkultur, Refshalevej 163A, 1432 København K./ info@mmmzonen.dk eller ++45 5195 7729
Powered by WordPress. Built on the Neutica+ Theme.